|
| |
FIRMAMASSAGE
FIRMAMASSAGE
Gode medarbejdere er vigtige at pleje - har jeres virksomhed en firmabehandlingsordning ?
Mange mennesker lever i dag med en hård og stresset hverdag. Det slider på kroppen og kan medføre infiltrationer i ryg, nakke og skuldre m.m.
Arbejdsniveauet og den daglige positive "ånd" nedsættes ofte på grund af hovedpine, smerter, træthed og museskader.
Derfor tilbyder jeg behandlinger direkte på arbejdspladsen. Dette giver medarbejderne mulighed for at få hurtig og effektiv hjælp, hvilket vil kunne mærkes på virksomhedens sygefravær. Der vil også være mulighed for, at medarbejderne kan få behandling på klinikken i Glostrup.
Jeg kan levere løsningsforslag, så de tilpasses den enkelte virksomhed.
Prøvebehandling
Måske har I allerede overvejet at få tilknyttet en massør, men lagt det hen, fordi det kan virke uoverskueligt at finkæmme markedet for priser og kvalitet.
For at I kan sikre jer, hvem det er I er kommet i hænderne på, tilbyder jeg et uforpligtende besøg, hvor jeg giver et par prøvebehandlinger. I vil på den måde kunne sikre jer, at behandlingerne foretages af en professionel, veluddannet og erfaren massageterapeut.
Samarbejdsaftalen
En skriftlig samarbejdsaftale underskrives
Vi har ingen prøveperiode, da vi er sikre på at I hurtigt vil mærke effekten af massagen og være tilfredse med kvaliteten, men ellers er samarbejdsaftalen baseret på gensidig opsigelse på en måned.
Vi evaluerer løbende tilfredsheden og behovet i virksomheden.
Hvad får din virksomhed ud af en massage-ordning
- Færre sygedage blandt medarbejderne.
- Bedre arbejdsmiljø og livskvalitet.
- Friske og energiske medarbejdere med skærpet koncentration.
- Mindre tid på at køre ud i byen for at få massage-behandling
- Virksomheden sender ligeledes et signal til sit personale om, at den er bevidst om vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og at virksomheden påskønner medarbejdernes store arbejds-indsats
Hvad siger SKAT
Sundhedsydelserne er skattefrie for såvel virksomhederne og medarbejderne.
SKAT har truffet afgørelser i sager/forespørgsler om sundhedsordninger
på arbejdspladsen.
Udgangspunktet/referencen er Ligningslovens § 30 om
arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.
For massage og andre såkaldte alternative behandlingsformer gælder
reglerne om skattefrihed såfremt der er tale om forebyggelse og/eller af
arbejdsrelaterede skader. Dette gælder også selvom der ikke foreligger
en lægehenvisning.
Se evt. ligningsvejledningen på SKATs hjemmeside
www.skat.dk (afgørelser).
|
|
|
• FORSIDE • PROFIL • FYSIURGISK MASSAGE • FIRMAMASSAGE • PRISER • KLINIK / KONTAKT • RAB
• BILLEDGALLERI
Anvend pilene for at læse mere tekst!
 RAB-registreret Din garanti for profes- sionel uddannelse og kvalitet.
|